w

 

Advokatrådgivning fra hjertet af Aarhus

Jeg sætter stor pris på at samarbejde med ildsjæle, der brænder for at udvikle og drive sociale, inkluderende og bæredygtige virksomheder og projekter, som forbedrer livsvilkårene for mennesker. Herunder dem, der har særligt meget at kæmpe med. Sådanne ildsjæle er typisk engagerede, nytænkende, fagligt dygtige og vedholdende. De samme værdier som er ledetråde i mit arbejde som advokat.

Jeg har mangeårig erfaring som juridisk rådgiver af blandt andet socialøkonomiske virksomheder, socialpædagogiske opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud og andre fonde, foreninger, personer og selskaber, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver.

Jeg har også stor erfaring med juridisk rådgivning i forbindelse med opstart og drift af andre projekter og virksomheder, der fremmer økologi og bæredygtighed, kultur, fællesskab, inklusion og mangfoldighed. Herunder alternative boformer.

Det er vigtigt for mig, at jeg holdningsmæssigt kan stå inde for de opgaver, jeg påtager mig. Dermed sikres du et stort mål af engagement fra min side.

Jeg behandler selv alle sager fra start til slut. Du er dermed sikker på, at det er en erfaren advokat, der varetager dine interesser, og på, at du får hurtig respons. Din sag bliver aldrig overdraget til en uprøvet advokat eller advokatfuldmægtig.

Jeg er desuden uddannet mediator/konfliktmægler, medlem af Danske Mediatoradvokater og medlem af en række fonds- og foreningsbestyrelser.

Før jeg blev selvstændig, har jeg som ansat advokat stået i spidsen for at forberede Christianiasagen for Østre Landsret, for at forberede ”Danica Whitesagen”, som vedrørte tildeling af erstatning til danske sømænd, som var taget som gidsler ud for Somalias kyst, og for at udarbejde lovforslag til skærpelse af konkurrencelovgivningen blandt andet med henblik på at skabe mere rimelige betingelser for små mejerier.

 

 

Birgitte

|

Jægergårdsgade 14, 3. sal
DK-8000 Aarhus C

|

T +45 60 18 77 27
CVR nr. 32 68 75 98

|

bb@bbadvokat.dk
www.bbadvokat.dk